Væretægtsfængsling

Hvis politiet anholder en person kan anholdelsen maksimalt opretholdes i 24 timer. Derefter skal den sigtede enten løslades eller stilles for en dommer i et grundlovsforhør.

Hvis dommeren beslutter at varetægtsfængsle den sigtede vil han/hun blive overført til et arresthus.

Det er ofte en voldsom oplevelse for både den sigtede og de pårørende at skulle gennemgå en periode med varetægtsfægnsling.

Advokatfirmaet fører et stort antal sager hvor sigtede er varetægtsfængslet. Advokatfirmaet har derfor erfaring med at hjælpe og rådgive både den sigtede og de pårørende.

Den sigtede vil løbende modtage besøg og telefonopkald fra Advokatfirmaet. De pårørende har altid adgang til telefonisk kontakt til advokaten og der kan altid bookes et gratis møde med advokaten direkte her på hjemmesiden eller ved personlig henvendelse til advokaten.

Som varetægtsfængslet har man ret til selv at vælge sin advokat. Det sker ved at den fængslede retter direkte henvendelse til den advokat der ønskes. Personalet i arresten kan hjælpe med at sende en anmodning til Retten om advokatskifte.