Jan Schneider
Jan Schneider er født i 1977. Han blev uddannet jurist i 2004 fra Aarhus Universitet. Derefter var han fuldmægtig i tre år i det daværende Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen (TVC Advokatfirma).
Jan Schneider har løbende specialiseret sig inden for strafferetten og særligt inden for økonomiske straffesager. I 2018 startede Jan Schneider eget advokatfirma for at kunne fokusere endnu mere på kerneområdet inden for økonomisk kriminalitet og andre alvorlige straffelovsovertrædelser. Jan Schneider er blandt landets mest erfarne forsvarsadvokater og har været repræsenteret i utallige høj-profil sager gennem mange år.
Sideløbende med arbejdet som forsvarsadvokat er Jan Schneider tilknyttet Aarhus Universitet som ekstern lektor og fungerer i den forbindelse blandt andet som vejleder for specialestuderende inden for strafferet og som opgaveretter inden for strafferet.