Mark Lauge
Mark Lauge er født i 1996. Han blev ansat i firmaet i januar 2019, og han har siden da været ansat som juridisk praktikant, studentermedhjælper, advokatfuldmægtig og nu advokat. Han blev uddannet som jurist fra Aarhus Universitet i juli 2020 og blev advokat i juli 2023.
Mark Lauge har som følge af sin langvarige ansættelse i firmaet fået hele sin strafferetlige uddannelse under advokat Jan Schneider. Herved har Mark Lauge fået alle de nødvendige værktøjer til at kunne identificere og behandle de problemstillinger, som du møder i forbindelse med din straffesag.
Under sin ansættelse i Advokatfirmaet Jan Schneider har Mark Lauge arbejdet med alle typer af straffesager, herunder sager om manddrab, narkotika, vold, voldtægt, økonomisk kriminalitet og meget andet.
Mark Lauge har et skarpt øje for detaljen i din sag og sørger altid for at forberede din sag grundigt og i tæt samarbejde med dig. Det er vigtigt for Mark Lauge, at hans klienter føler sig godt klædt på til at håndtere de forskellige dele af en straffesag, herunder eksempelvis politiafhøringer og hovedforhandlinger i retten.