Skatte- og afgiftssager
Behandling af skattesager og afgiftssager kræver stor specialviden og erfaring.
Advokat Jan Schneider har ført et stort antal skattesager ved både Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen og domstolene og kan derfor håndtere skattesager på et højt fagligt niveau.
Skatteprocessager indledes typisk ved at SKAT henvender sig og ønsker at foretage en fuldstændig kontrol af et regnskab eller en selvangivelse eller ved at SKAT stiller konkrete spørgsmål til enkelte poster. Ofte ender sagerne ud med at SKAT korrigerer indtægtsgrundlaget.
Det er vigtigt at strategien fastlægges på et så tidligt tidspunkt som muligt og derfor anbefales det generelt at der antages advokat til håndtering af skattesagen allerede inden SKAT træffer afgørelse i sagen. På den måde sikres den optimale rådgivning i forhold til håndteringen SKAT og i relation til den videre behandling af sagen i klagesystemet og ved domstolene.
Advokatfirmaet samarbejder med flere både større og mindre revisionsfirmaet som også kan bidrage til sagens behandling og medvirke til at sikre at fremtidige konflikter med skattemyndighederne undgås. Advokatfirmaet samarbejder endvidere med advokater med speciale i erhvervsretlige spørgsmål og derfor kan advokatfirmaet bidrage til at sikre en samlet løsning på de udfordringer man som skatteyder står overfor når SKAT melder sin ankomst.