Frifindelse for hærværk på politistation i Aalborg
Advokatfirmaet Jan Schneider fik i dag en frifindelse i en hærværksag, hvor retten besluttede, at en afgørende politirapport ikke kunne dokumenteres, hvilket var én af årsagerne til, at der skete frifindelse. Frifindelsen siger noget om, hvor afgørende det er, at man som forsvarer er opmærksom på problemet, når anklagemyndigheden vil dokumentere en politirapport.
Retten i Aalborg har over to dage behandlet en sag om hærværk på en nærpolitistation i Aalborg, som ifølge politiet var begået af seks unge mænd i februar 2021. Ifølge politiet blev der kastet flere sten mod politistationens ruder, hvilket medførte skader på op imod 80.000 kr.
Advokat Signe Suhr Mortensen repræsenterede den ene af de to tiltalte, som blev frifundet. De øvrige tre tiltalte blev dømt og fik betingede domme.
Tv2 Nord har skrevet flere gange om sagen:
https://www.tv2nord.dk/aalborg/teenagere-tiltalt-for-at-smadre-politistation-for-80000-kroner
Det problematiske i dokumentation af afhøringsrapporter
Under retssagen ønskede anklageren at læse en afhøringsrapport højt for retten. Dette protesterede forsvarerne imod, fordi der er noget helt grundlæggende problematisk i, at en afhøring afgivet til politiet under efterforskningen læses op i retten og dermed bruges som bevis.
Bevisførelsen i en straffesag er bygget op om nogle helt grundlæggende principper, bl.a. bevisumiddelbarhedsprincippet, hvilket indebærer, at beviserne bliver ført direkte for den dømmende ret. Det betyder, at udgangspunktet er, at vi i retten skal høre forklaringerne direkte fra de tiltalte eller vidnerne. Hvis afhøringsrapporter med forklaringer bare oplæses i retten, fratager man dommerne muligheden for selv at vurdere troværdigheden af en forklaring.
Når politiet under efterforskningen foretager en afhøring af en sigtet eller et vidne, er der ofte ingen forsvarer til stede, og derfor har forsvareren ingen mulighed for at stille spørgsmål. Hvis der er tale om et vidne, kan vidnet til politiet også ”helt gratis” udtale sig, fordi en afhøring ved politiet ikke sker under strafansvar, som en vidneforklaring vil gøre, hvis den bliver givet i retten.
Derudover nedskrives resultatet af afhøringen af politiet i referatform, og det er således ikke en fuldstændig gengivelse af, hvad den sigtede eller vidnet har forklaret. Dermed opstår der en risiko for fejlciteringer og misforståelser, som man som forsvarer er uden mulighed for at få indblik i, fordi man jo ikke har været til stede under afhøringen.
Hærværkssagen i Aalborg, hvor to blev frifundet, er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er som forsvarer at være opmærksom på problemerne med brugen af afhøringsrapporter som bevismiddel i retten og reglerne i retsplejelovens § 871, stk. 4, om dokumentation. Politiets afhøringsrapporter har aldrig været tænkt som et bevismiddel under selve retssagen men kun til brug som led i politiets efterforskning, og det var Retten i Aalborg enig med forsvarerne i.
Advokat Signe Suhr Mortensen
10. marts 2022