Man slipper billigere, hvis man bare tilstår krænkelse af kvinder

Retten i Hillerød har den 28. marts 2022 under en straffesag om uberettiget deling af seksuelle videoer og billeder af 857 kvinder afsagt en kendelse, der kan ende med at belønne den skyldige og give de forurettede kvinder en væsentlig dårligere retsstilling.

Der var afsat 9 dage ved Retten i Hillerød til behandling af en sag, hvor 857 kvinder, uden deres samtykke, har fået delt seksuelle billeder og videoer. Gerningsmanden, en 27-årig mand, tilstod det hele, og spørgsmålet retten skulle behandle under straffesagen var i første omgang, hvilken straf han skulle have, og hvad kvinderne skulle have i erstatning for den krænkelse, de har været udsat for.

Kontroltab, skyld og skam

Advokat Signe Suhr Mortensen fra Advokatfirmaet Jan Schneider repræsenterer 20 af de forurettede kvinder, og flere af hendes klienter har fået delt både seksuelle videoer og billeder af dem selv. Fælles for de fleste af kvinderne er, at de ikke ved, hvordan gerningsmanden er kommet i besiddelse af materialet, hvem han er, eller hvor mange gange og til hvem, han har videredelt billederne. Billederne har ligget i en mappe med kvindernes navne, og flere af kvinderne har oplevet at blive kontaktet af ukendte personer, der har truet og forsøgt at afpresse dem til at give seksuelle ydelser for at undgå yderligere deling af billederne.

Kvinderne oplever det som en meget voldsom krænkelse, der gentager sig igen og igen samt som et enormt kontroltab, fordi delingen af billederne ikke er til at stoppe. Mange af Signe Suhr Mortensens klienter er forurettede i flere andre lignende sager. For enkelte af Signe Suhr Mortensens klienter har konsekvensen af delingerne betydet, at de har følt sig nødsaget til at flytte til en anden by for at undgå genkendelse. Samtidig fortæller flere kvinder om en følelse af skyld og skam over at være blevet ofre i den her type sager, fordi sagerne bliver ved med at forfølge kvinderne, og fordi der er tale om videoer og billeder af seksuel og intim karakter.

Politikerne vil have større fokus på ofrene

Politikerne har de senere år haft øget fokus netop på at styrke retssikkerheden for ofrene og særligt kvinder, der bliver ofre for seksualforbrydelser. Ved det seneste politiforlig, der er indgået ved et bredt flertal i Folketinget, er et af fokusområderne netop en styrkelse på området for digital kriminalitet, herunder sager vedrørende deling af materiale af seksuelt indhold.

Styrkelsen af ofrenes retsstilling ligger også i, at man som forurettet under en straffesag kan få beskikket en bistandsadvokat, der kan varetage ens interesser og nedlægge et erstatningskrav, som i udgangspunktet bliver behandlet i forbindelse med straffesagen. På den måde slipper den forurettede for bagefter at anmelde sit erstatningskrav til Erstatningsnævnet eller anlægge en civil retssag mod den dømte for at få sin erstatning.

Du slipper billigere, hvis du tilstår

Retten i Hillerød afsagde den 28. marts 2022 en kendelse om, at de forurettede kvinder ikke kan få behandlet deres erstatningskrav under straffesagen, fordi retten var af den opfattelse, at det ville forsinke sagen unødigt. En kendelse, der synes svær at se det rimelige i, når nu der fra starten var afsat ni retsdage til sagen, og idet man i tidligere lignende sager har været i stand til at medtage erstatningskravene under straffesagen.

Der verserer i øjeblikket en række lignende sager om deling af seksuelle billeder og videoer, bl.a. ved Fyns Politi og ved Midt- og Vestjyllands Politi, hvor advokat Signe Suhr Mortensen også repræsenterer flere af de forurettede.

Når nu det rygtes, at Retten i Hillerød har belønnet den tiltalte, der ved at tilstå alle anklagepunkter kan få sin sag afgjort på kun to retsdage i stedet for ni og i første omgang slippe for at betale erstatning, kan man frygte, at tiltalte fremover har fået et incitament til at spekulere i bare at tilstå.

De forurettede kvinder er hver især nu overladt til at søge erstatning enten via Erstatningsnævnet eller ved civilt søgsmål, hvilket vil medføre en risiko for, at erstatningsbeløbene bliver vilkårlige og dermed uensartede, fordi kravene ikke behandles samlet, som Retten i Hillerød havde mulighed for. Dette kommer i sidste ende den dømte til gode, idet der vil være en høj grad af risiko for, at kvinderne dermed generelt bliver tilkendt lavere erstatninger.

Der er samtidig en risiko for, at mange af de forurettede kvinder slet ikke bliver tilkendt erstatning, fordi de i den efterfølgende proces ikke har ressourcerne til at køre sagen til ende, og hvorfor det i sidste ende alene vil være den tiltalte, der er blevet tilgodeset på baggrund af rettens beslutning.

Samtidig medfører det en meget længere proces for de forurettede kvinder, der kan forvente en sagsbehandlingstid ved Erstatningsnævnet på 1-2 år, og dermed bliver kvindernes mulighed for at lægge sagerne bag sig væsentligt sværere. Endelig vil statskassen blive påført flere sagsomkostninger, fordi de forurettede ikke vil være dækket af deres retshjælpsforsikring, hvorfor statskassen skal betale honoraret til bistandsadvokaterne.

Løsningen bør være en adgang til at prøve rettens beslutning

Hvis Retten i Hillerøds beslutning om ikke at behandle kvindernes erstatningskrav bliver den fremtidige måde at behandle erstatningskravene i sager, hvor der er mange forurettede, synes det at stemme meget dårligt overens med det politiske fokus, der de senere år er kommet på ofre for seksualforbrydelser.

Derfor bør man fra politisk side overveje at give de forurettede en mulighed for at få prøvet rettens beslutning enten i form af en kære eller ankeadgang i den situation, hvor retten beslutter ikke at tage stilling til erstatningskravene, og hvor det synes helt åbenbart urimeligt, fordi der er tale om simple godtgørelseskrav for tort.

Advokat Signe Suhr Mortensen

30. marts 2022