Nye regler til forebyggelse af fangeflugter
Med virkning fra 1. januar 2022 er der indført nye regler med henblik på at reducere antallet af fangeflugter.
Reglerne er vedtaget på baggrund af Lovforslag nr. 77 2021-22.
Reglerne giver ifølge en ny bestemmelse i retsplejelovens § 748a, stk. 2, mulighed for, at retten kan bestemme, at den tiltalte skal deltage i et retsmøde via video. Dette kan ske hvis ”sigtedes forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse, og når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet med det pågældende retsmøde”.
Samtidig udvides muligheden for at benytte videoretsmøder i forbindelse med forlængelser af varetægtsfængslingen, jf. den nye tilføjelse i retsplejelovens § 748b, stk. 1.
I retsplejelovens § 771 indsættes der en ny bestemmelse om, at politiet kan modsætte sig, at varetægtsarrestanter får besøg fra personer, som er tilknyttet bestemte grupperinger. Der indføres samtidig en udvidet mulighed for at tillade besøg hos personer, som politiet vurderer indtager en ledende rolle i visse grupperinger.
Derudover indføres der en række regler, som giver mulighed for udvidet brug af håndjern, begrænsning af adgang til udgang mv.
Den udvidede adgang til at anvende videoretsmøder vil i praksis formentlig ikke betyde nogen svækkelse af retssikkerheden.
Langt de fleste forlængelser af varetægtsfængslinger foretages i forvejen via video, og derfor vil de nye regler på dette punkt næppe medføre nogen større ændringer i praksis.
Muligheden for deltagelse i hovedforhandling via video udgør umiddelbart et større retssikkerhedsmæssigt problem. For det første er det som tiltalt vanskeligt at forklare sig via en videoforbindelse. Det er endvidere vanskeligt at forklare sig til bilag i sagen, idet det ofte medfører tekniske vanskeligheder at fremvise bilag via video. Endelig får retten et noget dårligere grundlag for at vurdere den tiltaltes troværdighed, hvis forklaringen afgives via video.
Betydningen i praksis kommer til at afhænge af, hvordan domstolene i praksis opvejer de retssikkerhedsmæssige hensyn overfor hensynet til flugtrisikoen. På nuværende tidspunkt er der nok ikke grund til at forvente, at bestemmelsen vil blive brugt i noget større omfang.
Den største bekymring i praksis knytter sig til adgangen til at begrænse besøg.
Dette regelsæt giver anledning til flere bekymringer.
Generelt stilles der i Danmark lave beviskrav til en varetægtsfængsling. Dertil kommer, at varetægtsfængslinger i større sager ofte opretholdes i meget lang tid. Den varetægtsfængslede har ofte kun adgang til besøg i 30 minutter om ugen fra familie eller venner. Alle besøg overværes af politiet. Varetægtsfængsling udgør derfor i forvejen et voldsomt og ofte diskutabelt indgreb.
De nye bestemmelser overlader det i vidt omfang til politiet at vurdere, om der er flugtrisiko, om der foreligger en voldelig konflikt, og om den sigtede er tilknyttet en kriminel gruppering. Disse spørgsmål har ofte i forbindelse med andre regelsæt givet anledning til væsentlige problemer, og politiet er generelt tilbageholdende med at give indsigt i grundlag for disse vurderinger, ligesom politiet generelt er utilbøjelige til at ændre beslutninger om tilknytning til bestemte grupperinger.
Det bør derfor give anledning til alvorlige retssikkerhedsmæssige bekymringer, at dette regelsæt vedtages. Det er derfor væsentligt, at både forsvarere og domstole er særligt opmærksomme på, at særligt adgangen til at begrænse besøg ikke misbruges usagligt til eksempelvis at straffe konkrete tiltalte eller til at lægge pres på tiltale for eksempelvis at opnå tilståelser eller forklaringer om medgerningsmænd.
Regelsættet bør kun anvendes efter formålet – altså hvor det er sagligt begrundet af hensyn til at begrænse flugtrisikoen, og når det ikke i øvrigt er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
28. januar 2022,
Advokat Jan Schneider