Tilfældig tiltalepraksis og forsætsvurdering i sager om knivstik

Retspraksis om knivstik viser, at lignende sager ofte behandles forskelligt. Nogle gange rejses der tiltale for forsøg på manddrab, mens der i andre tilfælde alene rejses tiltale for vold af særlig farlig karakter. Denne vilkårlighed gør sig også gældende, når domstolene skal vurdere, om den tiltalte havde forsæt til manddrab eller alene til vold af særlig farlig karakter.

I dansk ret straffes vold af særlig farlig karakter med fængsel indtil 6 år. Ved vold med døden til følge kan straffen stige indtil fængsel i 10 år. Manddrab eller forsøg derpå straffes som minimum med fængsel i 5 år og maksimalt med fængsel på livstid. Der er således en væsentlig strafmæssig forskel på, hvad der rejses tiltale og dømmes for.

Til trods for denne væsentlige strafmæssige forskel virker anklagemyndighedens tiltalepraksis og domstolenes domspraksis om den tiltaltes forsæt i knivstiksepisoder en anelse tilfældig. Lad os kigge på praksis:

Anklagemyndighedens tiltalepraksis

I afgørelsen TfK2022.116 Ø var en ung mand tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, om vold af særlig farlig karakter. Den unge mand var tiltalt for at have stukket en anden mand én gang i maven med kniv, så forurettede skulle opereres. Den tiltalte blev dømt, og han blev straffet med fængsel i 8 måneder.

I TfK2019.1508 V blev en mand tiltalt og dømt for vold af særlig farlig karakter ved at have stukket forurettede én gang i ryggen med en kniv, hvorved forurettede pådrog sig en perforeret højre lunge og indre blødning. Tiltalte blev idømt 2 år og 3 måneders fængsel.

I TfK2019.203 V var en mand tiltalt for vold af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved at have stukket forurettede med en kniv minimum 4 gange i hovedet samt flere gange på kroppen. Tiltalte blev idømt fængsel i 2 år og 3 måneder.

I en utrykt afgørelse fra Vestre Landsret den 2. marts 2022 blev en ung mand tiltalt og dømt for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved at have stukket en anden mand 2 gange i maveregionen men en kniv. Den tiltalte blev idømt 5 års fængsel.

Anklagemyndighedens tiltalepraksis indikerer, at der ikke er nogen klar linje i forhold til, om der rejses tiltale for vold af særlig farlig karakter eller for forsøg på manddrab. Det understreges tydeligt af, at der i den nævnte dom TfK2019.203 V blev rejst tiltale for vold af særlig farlig karakter til trods for, at der blev stukket markant flere gange – herunder også mod hovedet – end der gjorde i sidstnævnte afgørelse fra Vestre Landsret, hvor der altså blev rejst tiltale og dømt for forsøg på manddrab til trods for, at der ”blot” var tale om to knivstik, der var rettet mod kroppen.

Domstolenes vurdering af den tiltaltes forsæt

Selvom det er anklagemyndigheden, der rejser tiltale i sagerne, er det naturligvis domstolene, der træffer de endelige afgørelser i sagerne. Når domstolene skal vurdere, om en tiltalt skal dømmes for vold af særlig farlig karakter, vold med døden til følge, forsøg på manddrab, manddrab eller noget helt femte, skal domstolen vurdere, hvor langt den tiltaltes forsæt rakte. Domstolen skal altså – lidt forenklet – vurdere den tiltaltes onde hensigt. På samme vis som ved anklagemyndighedens tiltalepraksis, er det også ved domstolenes forsætsvurdering af knivstiksepisoder svært at finde noget egentligt mønster:

I TfK2019.170 V blev en kvinde tiltalt og dømt for manddrab ved at have slået sin kæreste ihjel med ét knivstik i ryggen. Kvinden mente, at der var tale om vold af særlig farlig karakter med døden til følge efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1. Under politiets transport af kvinden efter episoden udtalte hun blandt andet følgende:
”Jeg stak ham bag fra, og jeg troede han ville klare den”,
”Jeg fandt den skarpeste kniv” og
”Det var ikke meningen, at jeg ville dræbe ham”.
Et flertal i Vestre Landsret fandt kvinden skyldig i manddrab med henvisning til knivens størrelse og kvindens udtalelser under transporten. Vestre Landsret fandt således, at kvinden havde forsæt til at slå sin kæreste ihjel. Kvinden blev straffet med 12 års fængsel.

I TfK2021.181 Ø blev en mand tiltalt og dømt for vold med døden til følge ved at have tildelt den forurettede et knivstik med en dybde på 14 cm. i maveregionen, hvilket medførte, at forurettede afgik ved døden senere samme dag. I denne sag blev den tiltalte idømt 6 års fængsel. Det vil sige 6 år mindre end kvinden ovenfor.

I de to sager var der altså tale om situationer med ét knivstik. Der var tale om dybe knivstik i henholdsvis maven og ryggen. Sagernes faktum minder således ganske meget om hinanden. I den ene sag blev den tiltalte dømt for manddrab og fik 12 års fængsel. I den anden sag blev den tiltalte dømt for vold med døden til følge og fik 6 års fængsel.

Betydningen af de uklare linjer

Som det med al tydelighed fremgår, har anklagemyndigheden svært ved at finde en klar linje i forhold til tiltalepraksis, ligesom domstolene har svært ved at finde en klar linje i forhold til, hvor langt den tiltaltes forsæt rækker i sådanne knivstiksepisoder. Dette medfører oplagt et problem. Det har som følge af denne praksis stor betydning for den tiltalte, om der bliver rejst tiltale for det ene eller det andet, hvilket virker ganske tilfældigt. Som det fremgår af de to sidstnævnte sager, var der tale om to lignende situationer, der blev straffet med henholdsvis 12 og 6 års fængsel. Dette udgør et væsentligt retssikkerhedsmæssigt problem, fordi der ikke er lighed for loven, hvilket der naturligvis må og skal være – især når konsekvenserne er så omfattende for den, der dømmes for lovovertrædelsen.

Advokatfuldmægtig Mark Lauge

1. april 2022