Virkede loven om dobbelt coronastraf?
Covid-19 er ikke længere en samfundskritisk sygdom, og sammen med afskaffelsen af restriktionerne er også reglerne om dobbeltstraf for coronarelateret kriminalitet afskaffet. Men kan man overhovedet lave regler om dobbeltstraf for coronakriminalitet? Domme fra landsretterne tyder på, at loven ikke var gennemtænkt.
Den 2. april 2020 blev et politisk lovforslag med bredt flertal hastegennemført efter kun 1 uges behandling i Folketinget. Med straffelovens § 81 d, stk. 1, indførte politikerne en mulighed for, at domstolene kunne forhøje straffene med op til det dobbelte for bl.a. røveri, tyveri, vold mod tjenestemand og optøjer i forbindelse med demonstrationer, der havde baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien.
Efter straffelovens § 81 d, stk. 2, blev der mulighed for at forhøje straffene med det firedobbelte, hvis der var tale om svig med hjælpepakker. I artiklen her forholder jeg mig alene til domstolenes praksis vedrørende stk. 1, idet domstolene ikke har haft de store udfordringer med at anvende strafskærpelsesreglen i forbindelse med sager om opnåelse af uberettiget kompensation fra hjælpepakker.
Hvorfor en hastelov med dobbeltstraf?
Baggrunden for hasteloven skal findes i, at politikerne var af den opfattelse, at der blev begået kriminalitet, hvor corona-epidemien kunne bruges som middel. F.eks. tricktyveri, hvor personer havde udgivet sig for at være myndighedspersoner, der skulle vejlede ældre borgere om forebyggelse af smitte og på den måde skaffede sig adgang til boliger for at stjæle. Der var ligeledes tilfælde, hvor der blev stjålet værnemidler og håndsprit fra sygehusene.
Selvom hasteloven blev vedtaget ved et bredt flertal, var flere politiske partier dog skeptiske for rækkevidden af lovforslaget og det problematiske i, at man med loven i hånden pludselig ville kunne give en person fængselsstraf for noget, der normalt ville koste en bøde, bare fordi det strafbare forhold havde en sammenhæng med corona-epidemien.
Loven trådte i kraft 1. april 2021 og ophørte 1. januar 2022. I lovens relativt korte levetid har domstolene i flere sager taget stilling til forståelsen og anvendelsesområdet. Konklusionen ved en gennemgang af domstolenes praksis er, at byretterne har været tilbøjelige til at idømme dobbeltstraf, mens landsretterne gang på gang har underkendt brugen af loven.
Corona-trussel ikke omfattet af loven om dobbeltstraf
I en sag ved Retten i Glostrup var en mand tiltalt for forsøg på røveri. Ifølge anklagemyndigheden havde manden stjålet nogle varer i en butik og bagefter forsøgt at bringe varerne i sikkerhed ved at kaste en bakke med blomster efter en butiksansat, der forsøgte at stoppe ham. Han skulle også have spyttet efter hende og råbt ”jeg har corona”, ligesom han skulle have råbt ”jeg dræber dig” mm. Byretten var enig med anklagemyndigheden i, at ved at manden råbte ”jeg har corona”, var der tale om en udnyttelse af den angst, der generelt var i samfundet for at få corona-virus, og derfor blev han idømt dobbeltstraf.
Landsretten var uenig med byretten og nåede frem til, at loven om dobbeltstraf ikke fandt anvendelse, fordi der var tale om en spontan udtalelse for at undslippe og bringe de stjålne varer i sikkerhed, og fordi det ikke var mandens hensigt at udnytte coronasituationen for at komme afsted med tyvekosterne (dommen er trykt i Karnov, U 2020.4286 Ø).
Host på billetkontrollør medførte ikke dobbeltstraf
Den tiltalte havde bl.a. hostet en billetkontrollør i hovedet og råbt ”corona”, og byretten lagde ligesom i ovenfor omtalte dom til grund, at manden havde udnyttet frygten for smitte, som covid-19-epidemien gav grundlag for og idømte ham en strengere straf.
Igen var landsretten af en anden opfattelse end byretten. Landsretten nåede frem til, at den nye corona-lov ikke kunne bringes i anvendelse, fordi landsretten ud fra en konkret vurdering af omstændighederne og det faktum, at billetkontrolløren udførte almindelig billetkontrol og altså ikke var ved at håndhæve myndighedernes lovgivningsmæssige tiltag mod covid-19 (trykt i Karnov, U 2021.4930 Ø).
Stenkast mod betjent ved demonstration heller ikke dobbeltstraf
Ved en demonstration imod covid-19-restriktionerne var en person tiltalt for bl.a. at have kastet sten mod en politimand. I byretten fik han 1 år 3 måneders fængsel, da retten forhøjede straffen til det dobbelte, fordi volden var relateret til corona-epidemien.
Landsretten derimod mente ikke, at bestemmelsen om dobbeltstraf kunne finde anvendelse, til trods for, at det der var foregået, var sket til en demonstration imod epidemilovgivningen. Idet handlingerne ikke var anderledes end det, der kan ske til enhver anden demonstration, var der ikke sammenhæng med straffelovens § 81 d. Heri indgik også det faktum, at betjenten ikke havde tildelt coronarelateret påbud overfor den tiltalte, men alene var til demonstrationen for at sikre ro og orden (trykt i Karnov, TfK 2021.826 Ø).
Dommene viser problemerne med hastelovgivning
Retterne har afsagt en række yderligere domme, som ikke refereres, men som lægger sig op af resultatet i dommene nævnt ovenfor.
Samlet set illustrerer dommene vældig godt, at loven om at indføre dobbeltstraf ikke har været tilstrækkelig gennemarbejdet, herunder at anvendelsesområdet og rækkevidden af bestemmelsen simpelthen har været for uklart formuleret. Man kan samtidig spørge sig selv, om det er hensigtsmæssigt, at politikerne japper et lovforslag igennem, hvis eneste formål er at give væsentlig hårdere straf, særligt når vi ser, hvordan domstolene frifinder på stribe.
Særligt dommen fra Københavns byret i maj 2021, som idømte en 30-årig kvinde dobbeltstraf, altså 2 års fængsel, for at have opfordret til vold imod politiet under en demonstration mod corona-restriktioner, vakte opsigt. Selv politikerne, der var med til at stemme for loven var overraskede over, at dobbeltstraf-loven kunne komme i anvendelse i forbindelse med corona-demonstrationer.
Karina Lorentzen-Denhardt, Retsordfører for SF, udtalte til DR om dommen:
– Der er ingen tvivl om, at der er blevet begået nogle meget grove ting her. Det vil jeg ikke forsvare. Det skal den her kvinde også tage sin dom for. Men jeg synes det er en anelse problematisk, at fordi det tilfældigvis er en demonstration om corona, så udløser det dobbelt straf.
Efterfølgende har landsretten frifundet for den del, der medførte dobbeltstraf, hvilket har medført at anklagemyndigheden i en pressemeddelelse i juni 2021 meddelte, at anklagemyndigheden ikke i de øvrige 6 ankesager vil påstå dobbeltstraf.
Hele pressemeddelelsen kan læses her: https://anklagemyndigheden.dk/da/landsretsdom-om-corona-demonstration-kommer-ikke-hoejesteret
Endelig kan man undre sig over nødvendigheden af en sådan strafskærpelsesregel, når nu domstolene allerede i straffelovens § 81, der ikke er en udtømmende opregning, allerede har lovhjemmel til at anse handlinger og omstændigheder for skærpende og derved idømme strengere straf.
8. februar 2022,
Advokat Signe Suhr Mortensen